To fritidssejlere med en idé
Idéen bag FindHavn er udviklet af Philip og Lasse, to fritidssejlere der alt for mange gange er stævnet ind i en fremmed havn uden at vide, om der overhovedet var en ledig plads.
Som sejlere kender vi følelsen: Man nærmer sig havnen sidst på eftermiddagen, spejder efter grønne skilte og krydser fingre. FindHavn er vores bud på en enklere hverdag på vandet, hvor man kan se ledige gæstepladser hjemmefra, booke pladsen i den næste havn allerede inden afgang og lægge til uden bekymringer.
Samtidig vil vi gerne gøre livet lettere for havnene: mindre administration, bedre overblik over gæstepladserne og et moderne intranet til klublivet.
Har du idéer, ris eller ros, hører vi meget gerne fra dig på vores mail kontakt@findhavn.dk. FindHavn bliver til i tæt dialog med både sejlere og havne.